Bøger
Mayas Slør

Mayas Slør af Per Bruus-Jensen En rejse gennem Mayas slør

Ifølge al visdomstradition er den kendte, stoflige verden en ren illusion – et blændværk, bragt i stand af en guddommelig skaber af 100% åndelig og dermed fuldstændig ustoflig natur. Nemlig som et middel til selverkendelse – et spejl, så at sige, at se sig selv i.

I hinduistisk tradition omtales dette blændværk som Mayas slør, idet den stoflige verden opfattes som opbygget af en række slør, bag hvilke den ustoflige, guddommelige skaber skjuler sig.

For de fleste mennesker er det et sandt mysterium, hvorledes den ustoflige skaber med sig selv som eneste grundlag bærer sig ad med at frembringe den stoflige verden og virkelighed og dermed den materielle illusion. Men ved at forene den vifte af bidrag, som på det seneste er stillet til rådighed af moderne natur- og åndsvidenskab, er det faktisk nu muligt at kaste i det mindste et første opklarende lys over mysteriet.

Læs her den spændende beretning om en rejse gennem Mayas eventyrlige slør – frem til det guddommelige ophav…

64 sider, illustreret

Produkt : BOG-23 | Mayas Slør | Pris/stk. : DKK 72,00
 

 
Mystik & Videnskab

Mystik & Videnskab af Alex Riel En filosofisk rejse mod nye verdensbilleder

I bogen argumenteres der for, at nye resultater fra naturvidenskaberne og bevidsthedsforskningen peger i retning af mystikernes verdensbilleder.

Mystikerne hævder at have erfaret livets store spørgsmål via deres eget indre bevidsthedsliv. Mystikerne har eksisteret til alle tider og i alle kulturer. De hævder, at verden er en levende organisme, og at der er en mening med livet.

De nye videnskabelige opdagelser om verden og bevidsthedens natur er overraskende og mystiske, medmindre man ser dem gennem mystikernes verdensbilleder.

Denne bog peger på broen mellem mystik og videnskab. Via nye opdagelser, der fører til nye spørgsmål, guides læseren gennem videnskabernes nye epokegørende opdagelser. Der gives fortolkningsmetoder til at forholde sig til dette omfattende område.

Mystikernes og videnskabernes verdensbilleder kunne med tiden danne grundlag for et nyt globalt verdensbillede, baseret på både naturvidenskab og åndsvidenskab.

305 sider, illustreret

Produkt : BOG-22 | Mystik og Videnskab | Pris/stk. : DKK 260,00
 

Læs mere…
 
Kosmisk Kemi

Kosmisk Kemi af Per-Bruus Jensen Begrebet Kosmisk Kemi dækker over et sæt ikke-fysiske energier, kræfter og processer, der side om side med den fysiske hjernevirksomhed danner grundlag for menneskets evne til at opleve, tænke og føle mv. - kort sagt have rådighed over et subjektivt bevidsthedsliv.

I Martinus' fremstilling er disse energier og processer knyttet til et organisk system, der eksisterer hinsides det fysiske legeme, og som også kan fungere uafhængigt af dette og herved sætte mennesket i stand til at overleve døden.

Med henvisning til det såkaldte ur-begær peger Martinus på den overordnede motor bag hele menneskets mentale aktivitet og introducerer herved samtidig en grundlæggende forklaringsmodel for den menneskelige psykologi som helhed.

Kosmisk Kemi er en indføring i disse spændende emner og viser samtidig hen til menneskets udødelighed som et åndsvidenskabeligt faktum ...

208 sider, rigt illustreret

Produkt : BOG-01 | Kosmisk kemi | Pris/stk. : DKK 178,00
 

Læs mere…
 
Det Kosmiske Gudsbegreb

Det Kosmiske Gudsbegreb af Per-Bruus Jensen I foråret 1921 var den unge mejerist Martinus Thomsen (1890-1981) uventet genstand for en overvældende guds-oplevelse, der helt skulle komme til at ændre hans liv og løbebane.

Men det var ikke en kirkens Vorherre med hvidt skæg oppe i skyerne, der trådte frem i hans visioner og bekræftede hans barnetro, og heller ikke fortidige astronautvæsener fra det ydre rum, udstyret med en overlegen teknologi. Derimod drejede det sig om et kosmisk gigantvæsen, der omfatter og gennemtrænger hele verdensaltet. Et væsen, der samtidig er ophav og kilde til alt, hvad der eksisterer, og som ligeledes er til stede i hvert eneste levende væsen i tilværelsen.

Med baggrund i en række undervisningsår hos Martinus har forfatteren påtaget sig opgaven på en begrænset plads at bidrage med en række centrale 'snapshots' af det gudsbegreb, der tegner sig i Martinus' egne omfattende værker, således at man på kort tid kan sætte sig ind i, hvad det drejer sig om. Nemlig et gudsbegreb, der har bud til både religionerne og naturvidenskaben samt det enkelte menneske i hverdagen.

132 sider, illustreret

Produkt : BOG-02 | Det Kosmiske Gudsbegreb | Pris/stk. : DKK 96,00
 

Læs mere…
 
Mennesket og Den Seksuelle Revolution

Mennesket og Den Seksuelle Revolution af Per-Bruus Jensen “Vi må elske hinanden … eller dø!”, udtalte FN's generalsekretær U'Thant allerede i 1962, og tiden siden da har givet ham sørgeligt ret. Krige, revolter, terrorisme og etniske udrensninger har i mellemtiden kostet millioner af menneskeliv, uden at det ser ud til at påvirke vor evne til at kunne elske hinanden betingelsesløst.

Imidlertid står mennesket netop nu på tærskelen til en revolutionerende forvandling af sin seksualitet og mentalitet. En forvandling, der vil omskabe det til en helt ny type menneske - det færdige menneske - som udmærker sig ved en lyst og evne til uselvisk næstekærlighed, der ikke alene kan hamle op med den nugældende trang til selvisk egenvinding, men en dag helt vil overtrumfe og afløse den.

Mennesket og Den Seksuelle Revolution skildrer i overskuelig form dette fascinerende forvandlings-scenario og gør samtidig rede for dets grundlag og forudsætninger. Bogen skal ses som en introduktion til den allerede igangværende omskabelse af mennesket samt målet, den vil føre frem til…

160 sider, illustreret

Produkt : BOG-03 | Mennesket og Den Seksuelle Revolution | Pris/stk. : DKK 165,00
 

 

Lektørudtalelse (06/43) 2 644 208 7 (H)

Bruus-Jensen, Per: Mennesket og den seksuelle revolution : om næstekærlighedens organiske grundlag og udvikling / Per Bruus-Jensen. - Nordisk Impuls. - 160 sider. - DK 16.8

Bruus-Jensen er elev af Martinus, i hvis kosmologi mennesket er en udødelig organisme i evig udvikling gennem reinkarnationer henimod et guddommeligt stade. Fra dette udgangspunkt neskrives seksualiteten og dens rolle i denne udvikling. Lige nu er de fleste mennesker på et stadie mellem dyr og menneske (lidt a la Nietsches tanker - dog meget mere positive!), henimod det egentlige menneske.

Seksualiteten vil i takt hermed udvikle sig til en total empati med alt levende samtidig med, at enhver skønhedsoplevelse til den tid bliver ligeså bevidsthedsprægende som en orgasme er i dag. (For flertallet er der ca. 3000 år til dette niveau nås).

Bogen er let at læse for alle interesserede, også for folk uden Martinus-baggrund. Der er en række illustrationer til støtte af teksten, de fleste med en vittig undertekst til at understrege pointerne i teksten. Desuden citater fra andre forfattere med kildeangivelse i en særlig typografi (især fra Martinus selv). Bogen er også god for læsere, der er trætte af freudianismens ideer og ser et højere formål med menneskelig eksistens end Freud gjorde, selvom man ikke nødvendigvis er enig. Om forfatteren og hans tidligere produktion, indhold, introduktion, indledning.

Martin Hjelmbog
skygge
 
Mennesket og Den Skjulte Gud

Mennesket og Den Skjulte Gud af Per-Bruus Jensen Alle taler om Gud og har jævnligt Guds navn på læben, men ingen har nogensinde set ham. Eller har de..?

JA - svarer den danske mystiker og intuitionsbegavelse Martinus for eget vedkommende og henviser til en stærk og gennemgribende gudsoplevelse som 30 årig, der helt kom til at ændre hans liv.

Blandt andet var han herefter dybt optaget af at redegøre for indholdet af sin gudsoplevelse og har på dette grundlag formuleret et helt nyt verdens- og virkelighedsbillede.

Mennesket og den skjulte GUD skildrer i hovedtrækkene det førstehånds "billede" af Gud, Martinus tegner. Dels på grundlag af hans egne værker og dels med baggrund i forfatterens mange personlige samtaler med Martinus om emnet før hans død i 1981.

256 sider, rigt illustreret

Produkt : BOG-04 | Mennesket og Den Skjulte Gud | Pris/stk. : DKK 240,00
 
 
Sol & Måne

Sol & Måne af Per-Bruus Jensen Sol & Måne skildrer glimt af 10 års nærkontakt med den store, danske mystiker og intuitionsbegavelse Martinus, som fofatteren traf i 1957 og i årene frem til 1968 dagligt modtog undervisning hos. Undervisningen hos Martinus foregik som udveksling af spørgsmål og svar mellem lærer og elev.

Bogen giver nogle eksempler på sådanne 'samtaler', og tegner samtidig et billede af Martinus som menneske, mystiker, lærer og personlighed. Resultatet af kontakten med Martinus er for forfatteren blevet et livslangt engagement i udbredelsen af kendskabet til hans arbejde, bl.a. omfattende et betydeligt forfatterskab.

108 sider, illustreret

Produkt : BOG-05 | Sol og Måne (Dansk) | Pris/stk. : DKK 195,00
 

NU OGSÅ PÅ SVENSK!

Produkt : BOG-05S | Sol og Måne (Svensk) | Pris/stk. : DKK 220,00
 

 
I Begyndelsen Var Tomheden

I Begyndelsen Var Tomheden af Per-Bruus Jensen Enestående syntese om virkelighedens samlede opbygning og indretning samt vor interesse i at have indblik heri.

Afslører på spændende vis verden som en vældig, kosmisk illusion - Mayas slør - og redegør samtidig for både princippet og motivet bag denne illusions fantastiske tilblivelse.

Bogen er et resultat af flere tusinde timers samtale med Martinus samt mere end 30 års fordybelse i emnet.

Blev ved udgivelsen af en kommentator omtalt som "Big Bang nr. 2"...

316 sider, rigt illustreret

Produkt : BOG-06 | I Begyndelsen Var Tomheden | Pris/stk. : DKK 300,00
 
 
Livet og Det Lukkede Rum

Livet og Det Lukkede Rum af Per Bruus-Jensen Titlen henfører til det samlede, fysiske univers opfattet som et vældigt, kosmisk livmoderorgan, der findes indbygget i en langt større, rent åndelig guddoms-organisme, og som i form af såkaldt evolution har til opgave at befordre en lang række kosmiske fosterprocesser.

Mennesket er selv et produkt af en sådan fosterproces og vil en dag, når det er 'fuldbårent', blive født ind i en verden, der er lige så meget større end hele det kendte, fysiske univers, som dette er større end et almindeligt dagligdags livmoderorgan.

Dermed besvares det også endegyldigt, HVEM vi er, HVORFOR vi er her, og HVOR vi går hen ...

248 sider, rigt illustreret

Produkt : BOG-07 | Livet og Det Lukkede Rum | Pris/stk. : DKK 185,00
 
 
X (1. bind)

X af Per Bruus-Jensen En komplet indføring i Martinus kosmologi.

Forfatterens hovedværk, der blev udviklet i nært samarbejde med Martinus, som nåede at kontrollere og godkende størstedelen af indholdet inden sin død i 1981.

Der er lagt vægt på en systematisk og pædagogisk fremstilling af hele kosmologiens store emnekreds, og den benyttede vi-form minder til stadighed om Martinus som indirekte medforfatter til værket.

Den ideelle grundbog til selvstudium og studiekredsvirksomhed.

"X" er opdelt i fire bind med ca. 450 sider pr. bind, illustreret


Indholdsfortegnelse til "X", bind 1-4

Emner – bind 1
(1. afsnit: Det levende væsen) Det levende væsens evighedsnatur • Det levende væsens grundanalyse • Det levende væsen og virkningsprincippets generalkategorier • Det skabte og tilværelsens fem universelle bevægelsesarter • Det skabte og verdensaltets kosmiske grundenergier • Det levende væsens bevidsthed • Grundenergierne og bevidsthedens apparat.

Emner – bind 2
(2. afsnit: Livets mekanismer)
Kontrastprincippet • Perspektivprincippet • Kredsløbsprincippet • Reinkarnationsprincippet • Det levende væsen og døden • Det levende væsens selvopholdelsesdrift • Det levende væsens vilje • Det levende væsens skæbnedannelse • Det levende væsen og bønnens korrespondanceform.

Emner – bind 3
(3. afsnit: Livets kosmiske grundplan)
Stof- og livsenhedsprincippet • Verdensaltets tre kosmiske sanseområder • De kosmiske organismeprincipper og deres organisation • Sult- og mættelsesprincippet • Evolution, udvikling og indvikling • Spiralkredsløbet og grundenergiernes evige organisation • Verdensaltets kosmiske tilværelsesplaner • Egoisme – altruisme • Forældre- og verdensgenløsningsprincippet.
(4. afsnit: Åndsforskning og materieforskning) Den ydre og den indre verden ¤ Sansningen fra oven og fra neden • På langs og på tværs af materien.

Emner – bind 4
(5. afsnit: Seksualisme)
Polprincippet og den højeste ild • Det levende væsens psyko-sympatiske anlæg • Den intellektuelle og den emotionelle seksualisme • Det seksuelle dobbeltkredsløb • Det jordiske menneskes seksuelle forvandling • Ensomhed - tosomhed – flersomhed.
(6. afsnit: Den kosmiske livsanskuelse) Den mørke og den lyse verdensmoral • Fra den lyse til den mørke verdensmoral • Fra den mørke til den lyse verdensmoral • Vendepunktet – den mørke verdensmorals undergang • Vårbrud – menneskeheden og den homokratiske epokes indledning • En ny Himmel og Jord – træk af den homokratiske moralkodeks • Den homokratiske epokes tidshorisont.
(7. afsnit: Verdensaltets guddom) Guddommen og verdensaltets grundanalyse • Guddommen og livets oplevelse • Guddommens bevidsthedsfornyelse • Efterskrift og historisk tilbageblik.


Produkt : BOG-08 | X (Bind 1) | Pris/stk. : DKK 280,00
 

BOGKLUB BONUS: Klik her for at downloade din komplimentære kopi af X-Reference - en komplet 58-sider indholdsfortegnelse på basis af kapitel- og tekstinddeling samt marginnoter i teksten til alle X-bøgerne. Referencebogen er udarbejdet af Eskild Kjær-Madsen i samråd med Per Bruus-Jensen.

Er du ikke medlem af bogklubben endnu?
Klik her
for at tilmelde dig - det er helt gratis!


Download X-Reference ...
 
X (2. bind)

X af Per Bruus-Jensen En komplet indføring i Martinus kosmologi.

Forfatterens hovedværk, der blev udviklet i nært samarbejde med Martinus, som nåede at kontrollere og godkende størstedelen af indholdet inden sin død i 1981.

Der er lagt vægt på en systematisk og pædagogisk fremstilling af hele kosmologiens store emnekreds, og den benyttede vi-form minder til stadighed om Martinus som indirekte medforfatter til værket.

Den ideelle grundbog til selvstudium og studiekredsvirksomhed.

"X" er opdelt i fire bind med ca. 450 sider pr. bind, illustreret

Produkt : BOG-09 | X (Bind 2) | Pris/stk. : DKK 280,00
 

BOGKLUB BONUS: Klik her for at downloade din personlige kopi af X-Reference - en komplet 58-sider indholdsfortegnelse på basis af kapitel- og tekstinddeling samt marginnoter i teksten til alle X-bøgerne. Referencebogen er udarbejdet af Eskild Kjær-Madsen i samråd med Per Bruus-Jensen.

Er du ikke medlem af bogklubben endnu?
Klik her
for at tilmelde dig - det er helt gratis!


Download X-Reference ...
 
X (3. bind)

X af Per Bruus-Jensen En komplet indføring i Martinus kosmologi.

Forfatterens hovedværk, der blev udviklet i nært samarbejde med Martinus, som nåede at kontrollere og godkende størstedelen af indholdet inden sin død i 1981.

Der er lagt vægt på en systematisk og pædagogisk fremstilling af hele kosmologiens store emnekreds, og den benyttede vi-form minder til stadighed om Martinus som indirekte medforfatter til værket.

Den ideelle grundbog til selvstudium og studiekredsvirksomhed.

"X" er opdelt i fire bind med ca. 450 sider pr. bind, illustreret

Produkt : BOG-10 | X (Bind 3) | Pris/stk. : DKK 280,00
 

BOGKLUB BONUS: Klik her for at downloade din komplimentære kopi af X-Reference - en komplet 58-sider indholdsfortegnelse på basis af kapitel- og tekstinddeling samt marginnoter i teksten til alle X-bøgerne. Referencebogen er udarbejdet af Eskild Kjær-Madsen i samråd med Per Bruus-Jensen.

Er du ikke medlem af bogklubben endnu?
Klik her
for at tilmelde dig - det er helt gratis!


Download X-Reference ...
 
X (4. bind)

X af Per Bruus-Jensen En komplet indføring i Martinus kosmologi.

Forfatterens hovedværk, der blev udviklet i nært samarbejde med Martinus, som nåede at kontrollere og godkende størstedelen af indholdet inden sin død i 1981.

Der er lagt vægt på en systematisk og pædagogisk fremstilling af hele kosmologiens store emnekreds, og den benyttede vi-form minder til stadighed om Martinus som indirekte medforfatter til værket.

Den ideelle grundbog til selvstudium og studiekredsvirksomhed.

"X" er opdelt i fire bind med ca. 450 sider pr. bind, illustreret

Produkt : BOG-11 | X (Bind 4) | Pris/stk. : DKK 280,00
 

BOGKLUB BONUS: Klik her for at downloade din komplimentære kopi af X-Reference - en komplet 58-sider indholdsfortegnelse på basis af kapitel- og tekstinddeling samt marginnoter i teksten til alle X-bøgerne. Referencebogen er udarbejdet af Eskild Kjær-Madsen i samråd med Per Bruus-Jensen.

Er du ikke medlem af bogklubben endnu?
Klik her
for at tilmelde dig - det er helt gratis!


Download X-Reference ...
 
Eksistens og Udødelighed

Eksistens og Udødelighed af Per Bruus-JensenEn fascinerende syntese af hele dén sublime ontologi eller erkendelseslære, der findes indbygget i Martinus' kosmologi, og som afgørende bryder med den naturvidenskabelige ved at hævde eksistensen af et subjekt- eller Jeg-princip i naturen side om side med det, der optræder i mennesket.

Naturen og mennesket vises som to sider af samme sag, og det forudses, at naturvidenskaben en dag vil anskue naturens fænomener og processer som livsytringer, der alle uden undtagelse viser tilbage til en bevidsthed af makrokosmisk format, og som det bliver en kommende åndsvidenskabs opgave at tyde og tolke.

592 sider, samlet i 2 bind

Produkt : BOG-12 | Eksistens og Udødelighed | Pris/stk. : DKK 350,00
 
 
Martinus Kosmologi

Martinus Kosmologi af Per Bruus-JensenMed baggrund i mere end 10 års dagligt samvær med Martinus skildrer forfatteren i en yderst kort og overskuelig form denne enestående, nutidige mystiker og hans arbejde - især det sidste...

Samtidig præsenteres en komplet oversigt anno 1994 over eksisterende primær og sekundær litteratur vedrørende Martinus' kosmologi.

80 sider, illustreret

NU kun kr. 25,-

Produkt : BOG-13 | Martinus' Kosmologi | Pris/stk. : DKK 25,00
 
 
Gud på Anklagebænken

Gud på Anklagebænken af Per Bruus-Jensen Hvordan kan der være en alkærlig, almægtig og alvidende Gud til, som er ophav til mennesket og alt andet eksisterende, når verden er så ond og grusom, som kendsgerningerne vidner om?

Dette spørgsmål stilles af stadig flere mennesker, og det får i denne lille bog et overraskende svar, der samtidig er rigt på positive og inspirerende perspektiver.

Den meste udlånte Martinus-bog på bibliotekerne. Mere aktuel end nogensinde ...

80 sider, illustreret

NU kun kr. 25,-

Produkt : BOG-14 | Gud på Anklagebænken | Pris/stk. : DKK 25,00
 
 
Slangens død

Slangens død af Per Bruus-Jensen Skildrer i tre anskuelige billeder Martinus' profetiske syn af menneskehedens nærmeste fremtid.

Første billede behandler den aktuelle verdenssituation og dens historiske baggrund samt viser, at mennesket under indtryk af guddommelige kræfter i nær fremtid vil gennemføre et afsluttende opgør med det ondes princip (Bibelens såkaldte 'slange').

Andet og tredie billede tegner et signalement af tiden, der følger efter, og som især vil være kendetegnet ved dannelsen af et lysende 'homokrati' samt menneskets gradvise forvandling til et Kristus-væsen.

Bogen ALLE bør læse; bogen om menneskets færdigskabelse.

144 sider, mange illustrationer

NU kun kr. 25,-

Produkt : BOG-15 | Slangens død | Pris/stk. : DKK 25,00
 
 
Mennesket og livsmysteriet

Mennesket og livsmysteriet af Per Bruus-JensenHvad er liv? - Det spørgsmål har mennesket stillet så længe, det har eksisteret - videnskaben ikke undtaget ...

I Martinus' kosmologi indtager svaret en central plads, og samtidig vises det, hvorfor den ellers så fremgangsrige naturvidenskab ikke har kunnet løse gåden, der i øvrigt skal ses i sammenhæng med hele menneskehedens åndelige fremtidsbestemmelse: i fællesskab at skulle tjene som organisk grundlag for en kosmisk bevidsthed af makrokosmiske dimensioner.

Redegør også for relationen mellem jordklodetid og menneketid, sat i forbindelse med menneskets og livets lange udviklingshistorie.

184 sider, illustreret

NU kun kr. 30,-

Produkt : BOG-16 | Mennesket og livsmysteriet | Pris/stk. : DKK 30,00
 
 
Tegn cirkler i sandet

Tegn cirkler i sandet af Paul VermehrenMed sin både smukke og finurlige digtsamling, der som en art kosmiske 'grugs' såvel underholder som vækker til eftertanke, stiller pædagogen og multikunstneren Paul Vermehren skarpt på en række evigtgyldige problemer omkring dette at være menneske.

Digtene og de tilhørende illustrationer er alle inspireret af Martinus og hans kosmiske verdensbillede, og de indfanger i skarpe glimt dét særlige menneskesyn, der udmærker dette verdensbillede.

Samlingen udkom første gang i 1964, men er i dag så aktuel som nogensinde.

96 sider, 2. rev. udgave

NU kun kr. 45,-

Produkt : BOG-17 | Tegn cirkler i sandet | Pris/stk. : DKK 45,00
 
 
GAIA - Mellem liv og død

GAIA - Mellem liv og død af Eskild Kjær-MadsenSpændende og højaktuelt signalement af jordklodens og menneskehedens økologiske-ideologiske krise i vor tid.

Med henvisning til de mange faresignaler i naturen på den ene side, og menneskets hidtidige triumfer som art på den anden side, peger forfatteren på en tankevækkende analogi til det gamle russiske ordsprog om, at "når først man har mistet hovedet, kan det være lige meget med frisuren".

GAIA er det ældgamle græske navn for Jorden opfattet som en skønhedsgudinde, og bogen viser, at det i dag er op til den både succesrige og faretruende menneskehed at sikre denne gudindes fortsatte overlevelse - i egen interesse. Peger samtidig på en række muligheder, der endnu står åbne for os ...

192 sider, illustreret

NU kun kr. 25,-

Produkt : BOG-18 | GAIA - Mellem liv og død | Pris/stk. : DKK 25,00
 
 
Mennesket den absurde robot?

Mennesket den absurde robot? af I. G. Hannemann Som anerkendt forsker og international stålekspert var forfatteren hele livet optaget af spørgsmålet om fri vilje kontra kausalitet, derterminisme og tilfældighed, og han fandt i Martinus' kosmologi en nøgle, der kunne løse dette problem på en måde, der tilfredsstillede såvel følelsen som intellektet - hjertet som hjernen.

I sin bog redegør han for denne løsning med særlig betoning af den kobling, der hos Martinus består mellem Jeg'et, bevidstheden og stoffet, mellem objektiv og subjektiv virkelighed.

194 sider

NU kun kr. 25,-

Produkt : BOG-19 | Mennesket den absurde robot? | Pris/stk. : DKK 25,00
 
 
Er Gud en realitet?

Er Gud en realitet? af Johan Georg Hannemann Som den store og farverige personlighed han var, afholdt Hannemann sig ikke fra at krydse klinge på livsanskuelser i de kredse, han færdedes i - det være sig i sit firma, på læreanstalten eller blandt kunder og kolleger.

Især følte han sig udfordret af tidens udprægede materialisme som ideologi og erkendelsesstandpunkt og søgte med baggrund i Martinus' kosmologi at afdække svaghederne i den materialistiske overbevisning og argumentation.

I denne sin anden bog udmønter han summen af sine erfaringer i et forsøg på ad rationel vej at føre bevis for Guds eksistens.

156 sider, illustreret

NU kun kr. 25,-

Produkt : BOG-20 | Er Gud en realitet? | Pris/stk. : DKK 25,00
 
 
Tilværelsens mysterium

Tilværelsens mysterium af Helmer FogedgaardEn virkelig fin og interessant indføring i hele den esoteriske og åndsvidenskabelige problemflade, fremstillet i et usædvanligt godt og letforståeligt sprog.

Dette er også med til at forklare bogens succes til dato, idet den p.t. udsendes i sit syvende oplag.

80 sider, illustreret

Produkt : BOG-21 | Tilværelsens mysterium | Pris/stk. : DKK 65,00
 
 


Forlagets Bogklub

For at få det optimale udbytte af denne site kan det være en rigtig god idé at tilmelde sig forlagets bogklub. Medlemskab er ganske gratis og giver dig adgang til en del "ekstras", som gratis downloads, interviews osv.

» Klik her for at tilmelde dig!

Online Shop

Din indkøbskurv er tom